Skip to main content

katrineberling.dk

Onanerer du på maven? | Forstå dit orgasmemønster

kvinder som onanerer på maven

Onanerer du på maven? | Forstå dit orgasmemønster Vi er forskellige – også når det gælder den måde, vi onanerer på. Nogle ligger på ryggen, andre sidder op, og nogle onanerer på maven. Heldigvis findes der ikke én rigtig måde at onanere på. Kroppen finder ofte selv frem til det, der virker. Når du får orgasme på maven Jeg møder en del kvinder i min orgasmetræning, som onanerer på maven. De bruger måske en pude eller dyne mellem benene, gnider eller presser sig mod noget og spænder samtidig i benene og kroppen. Mange kender denne vej til orgasme så godt, at de kan komme på under et minut, og nogle endda helt uden direkte berøring af klitoris. Når det virker alene, men ikke med en partner Fordi den måde, de får orgasme på, er så specifik, kan de opleve udfordringer, når de er sammen med en partner. Nogle oplever, at de kun kan få orgasme på maven. Her kan det være sværere at få orgasme med en partner, fordi kroppen er vant til at blive brugt på en helt bestemt måde. Berøring eller oralsex giver ikke nødvendigvis den samme stimulation som det tryk og den spænding, kroppen er vant til. Det kan skabe frustration og måske en følelse af at være forkert. Men du er ikke forkert. Når du lærer din krop og dine orgasmer bedre at kende, kan du slippe noget af frustrationen og se orgasmer i et større perspektiv. Forstå din krop og dine orgasmer og udvid dit syn på, hvordan orgasme ser ud I orgasmetræning starter vi med at finde ud af, hvad du har brug for for at få orgasme. Derefter kan vi arbejde med at udvide kroppens muligheder for nydelse og finde nye orgasmiske fornemmelser. Det handler ikke om at fjerne den måde, du allerede får orgasme på, men om at give kroppen flere muligheder – også når du er sammen med en partner. Orgasmen er måske ikke helt den samme som den, du kender, men hvis du er åben og nysgerrig, kan du opdage nye dejlige fornemmelser at nyde. Læs mere om orgasmetræning Kontakt mig her Blog Free stuff Uncategorized   Back Om Orgasmer Til Kvinder Klitoris Sexlegetøj Sextips Kan et orgasmekursus give dig et bedre sexliv? Kan et orgasmekursus give dig et bedre sexliv? Ja og nej. Et… Læs mere her Kend dit orgasmemønster og få bedre orgasmer Kend dit orgasmemønster og få bedre orgasmer Når en kvinde kommer op… Læs mere her Blog Free stuff Uncategorized   Back Om Orgasmer Til Kvinder Klitoris Sexlegetøj Sextips Orgasmetræning Orgasmetræning Individuelle samtaler for kvinder, der ønsker mere nydelse og bedre orgasmer… Læs mere her

Kend dit orgasmemønster og udvid dit orgasmiske potentiale

Onlinekurser – bliv din egen bedste elsker

Kend dit orgasmemønster og udvid dit orgasmiske potentiale Når en kvinde kommer til mig for at arbejde med sine orgasmer i et orgasmetræningsforløb, er noget af det første, jeg spørger ind til, hendes orgasmemønster. Sådan opstår dit orgasmemønster Mange kvinder har en bestemt måde at onanere på. Det er ofte den måde, vi begyndte at onanere på, og fordi vi gentager den igen og igen, bliver det et mønster – det, jeg kalder vores orgasmemønster. Nogle begynder at røre ved sig selv meget tidligt, nogle gange så tidligt, at de ikke selv er klar over, at det, de gør, er onani, mens andre starter i teenageårene eller endnu senere. Vi finder ofte hurtigt ud af, hvad der virker for os, og det fortsætter vi med. Det kan være bestemte berøringer, bevægelser, spændinger, lyde eller noget helt andet. De, der ikke oplever den store nydelse ved at røre ved sig selv, stopper ofte igen med at onanere. Når vi altid gør det samme, lærer vi ikke noget nyt Når vi altid gør det samme, oplever vi ofte også det samme. Og jo mere fast vores måde at onanere på er, jo sværere kan det være at få orgasme under sex med en partner. Derfor oplever mange kvinder, at de let kan få orgasme alene, men har sværere ved det sammen med en partner. Det betyder ikke, at alle kvinder skal kunne få orgasme i alle stillinger eller på alle måder. Det vil være forskelligt fra kvinde til kvinde. Og orgasmen vil heller ikke nødvendigvis føles på samme måde, når kroppen bruges anderledes. Hvis vi ser orgasmer som forskellige farver, kan den orgasme, vi plejer at få, måske være grøn. Hvis vi ligger anderledes eller spænder mindre i benene, bliver den måske orange, og når vi gør noget helt tredje, bliver den blå. Orgasmerne føles forskellige, men de kan alle være dejlige på hver deres måde. Når vi på den måde udvider vores syn på orgasmer, kan det blive lettere at opleve og nyde de forskellige fornemmelser, der opstår. Hvis vi derimod leder efter én bestemt orgasme eller forventer, at den skal føles på en bestemt måde, kan vi komme til at overse den nydelse, der faktisk er der, og i stedet ende med frustration og en følelse af utilstrækkelighed. Udvid dit orgasmemønster Hvis du gerne vil opleve nye orgasmiske fornemmelser, må du også prøve noget andet end det, du plejer. Det kan være små ændringer – en ny stilling, en anden form for berøring eller måske at undlade vibrator eller fantasier. Det kan være svært at gøre noget nyt og anderledes, fordi orgasmen ofte ikke kommer lige så let som på den måde, kroppen allerede kender. Derfor kan det være fristende hurtigt at vende tilbage til det velkendte. En vigtig del af at udvide sit orgasmemønster kan derfor være for en stund at glemme alt om orgasmen, finde nysgerrigheden frem og i stedet gå på opdagelse i det, der føles nydelsesfuldt. Det gælder blandt andet de kvinder, der onanerer på maven. Orgasmetræning Er du nysgerrig på dit orgasmiske potentiale og har lyst til at lære din seksualitet og din krop bedre at kende, kan orgasmetræning være en mulighed. Her arbejder vi med det orgasmemønster, du allerede har og med at opdage nye veje til nydelse og orgasme. Læs mere om orgasmetræning Kontakt mig her

3 ting der vil forbedre dit sexliv

Katrine Berling – sexolog og parterapeut i København

3 ting der vil forbedre dit sexliv Sæt nydelsen i fokus Gennem de sidste 18 år har jeg arbejdet med hundredvis af kvinder og hjulpet dem til et bedre sexliv med mere nydelse, glæde og bedre orgasmer – både alene og sammen med en partner. Det har jeg blandt andet gjort gennem orgasmetræningsforløb og i kvindegruppen Yoniverse. Noget af det, jeg ofte hører fra kvinder, er: “Wow, det er jo egentlig super simpelt. Tænk, at der ikke skal mere til.” Og de har på mange måder ret. Ofte skal der ikke så meget til. Men vi skal forstå, hvad der står i vejen for nydelsen – og hvad vi selv kan gøre anderledes. 1. Kom tilbage til nydelsen God sex handler blandt andet om at kunne tage imod og nyde. Om at mærke berøringen, sanse de fornemmelser, den skaber, og være til stede i det, der sker i kroppen. Men vores tanker har det med at tage os på afveje, så vi kommer til at forstyrre os selv. Når det sker, kan vi miste kontakten til nydelsen, lysten, liderligheden og orgasmen. Kunsten er derfor at vende tilbage til kroppen: Hvad sanser jeg? Hvad mærker jeg lige nu? Kroppen kan blive et slags nydelsesanker, som vi igen og igen kan vende tilbage til. 2. Brug din bevægelse, åndedræt og lyd Det er en kæmpe gave, når vi opdager, at vi selv kan have indflydelse på den nydelse, der opstår i kroppen. Kroppen har sin egen speeder. Bevægelse, åndedræt og lyd kan være med til at øge vores ophidselse og gøre de seksuelle fornemmelser mere intense. Når vi lærer at bruge dem, behøver vi ikke kun at vente på, at noget eller nogen tænder os, vi kan gøre det selv. Og på samme måde kan vi være med til at  skabe mere nydelse i vores krop. Vi kan for eksempel bruge åndedrættet til at mærke nydelsen tydeligere, vække kroppen, når der ikke sker så meget, og give mere plads til de orgasmiske fornemmelser. 3. Tid og langsomhed Tid og langsomhed er også vigtige, fordi vi ikke altid kan forcere kroppen. Nogle gange har den brug for pauser, og hvis vi ikke giver den det, kan det i stedet blive for meget. At give sig tid kan være en udfordring. Måske bliver vi bange for, at den anden keder sig, at lysten forsvinder, eller at orgasmen ikke kommer. Men hvis vi gerne vil have, at sex skal vare længere, er langsomhed en nødvendighed. Der findes masser af nydelse i det langsomme, men nuancerne opleves anderledes. Tænk på det som musik: Du kan danse til en hurtig polka eller en langsom kinddans. Begge dele kan være dejligt, men oplevelsen er forskellig. Sådan er det også med sex. Vil du have et bedre sexliv med mere nydelse og bedre orgasmer? Hvis du ønsker et bedre sexliv, men synes, det er svært at mærke nydelsen, give dig tid eller finde ud af, hvad din krop har brug for, kan et orgasmetræningsforløb være en mulighed. Her arbejder vi med din krop, din nydelse og dine orgasmer og undersøger, hvad der står i vejen for dig, og hvad der kan åbne for mere nydelse. Kontakt mig her

Hvordan ved du som kvinde, om du får orgasme?

Orgasme

Hvordan ved du som kvinde, om du får orgasme? Orgasmer store som små Hos mænd er orgasmen ofte lettere at genkende, fordi den som regel hænger sammen med en udløsning. Hos os kvinder kan det være anderledes. Vi har ikke på samme måde et synligt bevis bagefter, og orgasmer kan både føles meget forskellige og komme på forskellige måder. Derfor kan vi nogle gange blive i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet har fået én. Ofte har vi en forestilling om, hvordan en orgasme skal være. Måske har vi set det på film og forventer høje lyde, dybe vejrtrækninger og en voldsom forløsning. Eller vi har læst om, hvordan en orgasme skal føles. Men sådan behøver det slet ikke at være. En orgasme kan være en dyb vejrtrækning, hvor du ligger helt stille og nyder den dejlige fornemmelse i kroppen. Måske kan man slet ikke se på dig, at du har fået orgasme. Men den kan også opleves som en kraftig rus gennem kroppen, hvor du får lyst til at bevæge dig, give lyd og give slip. Orgasmer kan med andre ord se ud og føles på mange forskellige måder. En orgasme kan føles som… En orgasme kan opleves som pulseringer eller sammentrækninger i underlivet, en bølge af nydelse gennem kroppen, varme, sitren eller en følelse af at give slip. Nogle orgasmer er intense og tydelige, mens andre er små og mere stille. Nogle mærkes mest omkring kønsorganerne, mens andre kan brede sig som fornemmelser gennem større dele af kroppen. Der findes altså ikke én bestemt fornemmelse, du skal lede efter for at vide, om du har fået orgasme. Elsk alle dine orgasmer I mit arbejde som sexolog møder jeg mange kvinder, der føler sig utilstrækkelige, fordi deres orgasmer ikke lever op til deres forventninger. Måske tager det for lang tid at komme, de kan kun få orgasme på én bestemt måde eller i en bestemt stilling. Måske synes de ikke, orgasmerne er store nok, eller de mangler de sammentrækninger i skeden, som de har læst, at en orgasme skal have. Jo mere vi kæmper med kroppen og det, den ikke gør, jo sværere bliver det at mærke og nyde det, den faktisk giver os. Og så kan både nydelsen, glæden og orgasmerne få mindre plads. Mit håb er, at flere kvinder kan læne sig tilbage og omfavne deres egen krop og de orgasmer, den giver dem. For min erfaring er, at når vi holder op med at lede efter det, vi synes, kroppen burde gøre, og i stedet begynder at lytte til det, den faktisk fortæller os, kan den give os uendeligt mange gaver – og nydelsesfulde orgasmer i alle former og farver. Hvis du selv oplever frustrationer omkring dine orgasmer og gerne vil lære din krop og dens muligheder bedre at kende, kan du læse mere om orgasmetræning her. Kontakt mig her Populære indlæg [monsterinsights_popular_posts_widget]