Orgasmetræning
Individuelle samtaler for kvinder, der ønsker mere nydelse og bedre orgasmer
Orgasmetræning for kvinder
Oplev mere nydelse og få bedre orgasmer
Orgasmetræning er for dig, der gerne vil lære din krop og seksualitet bedre at kende og opleve mere nydelse
Måske har du aldrig fået en orgasme eller er i tvivl om, hvorvidt du har fået en. Måske kan du godt få orgasme, men oplever, at det kun sker på bestemte måder eller når du er alene. Eller måske får du allerede orgasmer, men savner mere nydelse, mere kontakt til kroppen og mindre fokus på at skulle nå frem til orgasmen.
Orgasmetræning hos mig er individuelle samtaler, hvor vi tager udgangspunkt i dig, din krop og din seksualitet. Sammen er vi nysgerrige på, hvad der står i vejen for din nydelse, og hvad der kan hjælpe dig med at mærke mere og opdage nye muligheder. Vi arbejder med at mærke kroppen på nye måder og åbne for, at orgasme ikke behøver at opleves på én bestemt måde.
Når vi giver mere plads til nydelsen i stedet for at fokusere på at nå frem til orgasmen, kan vores orgasmiske potentiale vokse. Jo mere vi lærer at mærke og være i nydelsen, desto flere muligheder kan kroppen åbne for.
Der findes ikke en rigtig orgasme. Men vores krop rummer et langt større orgasmisk potentiale, end mange af os er klar over.
Forstå din orgasme
Kender du dit orgasmemønster?
De fleste af os har det, jeg kalder et orgasmemønster. Det er de ting, vi gør med vores krop, som vi ved kan føre til orgasme. For mange af os har det mønster været det samme, siden vi begyndte at onanere.
Måske bruger du den samme berøring og det samme tempo hver gang. Måske spænder du i kroppen, holder vejret, bevæger dig på en særlig måde eller oplever, at det er lettest at få orgasme, når du ligger, sidder eller står i en bestemt position. Alt det er en del af dit orgasmemønster.
Der er ikke noget galt med det, der virker. Men når du bliver nysgerrig på dit orgasmemønster, kan du også begynde at lege med det og udvide det. På den måde kan du åbne for nye orgasmiske fornemmelser og opdage, at din krop rummer flere muligheder for nydelse og orgasme, end du måske kender.
Du kan læse mere om dit orgasmemønster og få inspiration til, hvordan du kan udforske det her.
Orgasmetræning kan hjælpe dig, hvis du…
- aldrig har fået orgasme eller er i tvivl om, hvorvidt du får en
- har svært ved at få orgasme med en partner
- ofte er for meget i hovedet under sex
- er nysgerrig på nye og forskellige former for orgasmer
- vil lære at onanere og udforske din egen seksualitet
- oplever lav lyst
- vil lære din krop og seksualitet bedre at kende
Sex kan være dejligt
Mange tak for de tre gange, jeg har været hos dig. Er ret sikker på, du kommer til at se mig igen! Jeg gik lidt rundt og troede, at andre kvinder løj om, hvor dejligt sex var, men efter at have været hos dig, ved jeg, at det gør de ikke! Jeg har lært så meget om mig selv og min seksualitet hos dig, og for første gang i mit liv nyder jeg nu sex. Det er en helt ny verden, der har åbnet sig for mig, og jeg har lyst til sex og har det godt med mig selv. Vil klart anbefale et forløb hos dig. Det er alle pengene værd!
Amanda 24 år
Hvad får du ud af orgasmetræning
Målet med orgasmetræning er ikke, at du skal præstere mere seksuelt. Tværtimod handler det om at skabe mere plads til det, der føles godt for dig.
Du kan få en større forståelse for din egen krop og det, der vækker din nydelse. Måske opdager du nye sider af din seksualitet eller får øje på gamle mønstre, der har begrænset dig. Og måske bliver orgasmen mindre noget, du skal nå frem til, og nydelsen undervejs får lov til at fylde mere.
Gennem samtalerne bliver du klogere på, hvad der sker i dig, når du har sex eller onanerer. Vi undersøger både det, der hjælper dig ind i nydelsen, og det, der får dig væk fra den. Det kan være tanker, forventninger og vaner, men også den måde, du bruger din krop, din vejrtrækning og din opmærksomhed på.
Du får konkrete øvelser, som du kan arbejde med hjemme mellem samtalerne. Formålet er ikke at lære én rigtig måde at få orgasme på, men at blive mere nysgerrig på din krop og opdage flere veje til nydelse og orgasme.
Ny energi vil vores sexliv
Tak Katrine, for en mental rusker, uendelig mange inspirerende idéer til at lære mig selv og min krop bedre at kende, til at få smag for et nyt univers af tantra-teknikker, energier, kropsbevidsthed, fantasier mv. og for frem for alt at pointere, at jeg har uendelig mange valg, når det kommer til sex. Og jeg som troede, jeg vidste… Det er jo en berigelse.
PS. Jeg skal hilse fra min mand og sige at, han har lært en masse om hvordan en kvinde bliver tilfredsstillet, hvad der er vigtigt. Det har pustet ny energi ind i vores sexliv, og også givet ham en lyst til at udforske og udvikle vores ellers intense og gode sexliv.”
Pernille 34 år
Min erfaring med kvinder, nydelse og orgasme
Jeg har arbejdet som sexolog siden 2008 og har gennem årene talt med og undervist tusindvis af kvinder om seksualitet, lyst, nydelse og orgasme.
De mange samtaler har lært mig utrolig meget om, hvor forskellige vi kvinder er – vores kroppe, vores lyst, vores nydelse og vores orgasmer.
Jeg har mødt kvinder, der beskriver de smukkeste og mest intense oplevelser, men alligevel er i tvivl om, hvorvidt det var en orgasme, fordi de for eksempel ikke mærkede sammentrækninger i skeden. Kvinder, der tror, de onanerer forkert, eller at de burde onanere på en bestemt måde. Og kvinder, der føler sig utilstrækkelige, fordi de leder efter én bestemt oplevelse, mens deres krop bliver ved med at give dem noget andet.
Det har gjort mig endnu mere optaget af, at vi ikke skal presse vores seksualitet ind i en bestemt form. Der findes ikke én rigtig orgasme. Din krop og dine oplevelser er udgangspunktet.
I mit arbejde skaber jeg et trygt rum, hvor der ikke er noget, du skal kunne eller præstere. Sammen bliver vi nysgerrige på din krop, din nydelse og de muligheder, der allerede findes i dig.
Et nyt univers af nydelse
Orgasmetræning hos Katrine har for mig været som at åbne en dør til et nyt univers. Det er et helt igennem berigende, udfordrende og spændende univers, som synes at åbne nye muligheder hele tiden. Jeg skylder dig en kæmpe tak, for alt det, du har tilbudt og bibragt mig af inspiration. Tak Katrine. Du får hermed min varmeste anbefaling.
Louise 31 år.
Enkeltsession eller forløb?
Når du booker orgasmetræning hos mig, kan du vælge mellem en enkeltsession eller et forløb på tre eller fem sessioner. Hvad der passer bedst, afhænger af, hvad du gerne vil arbejde med.
En enkeltsession kan være fin, hvis du har et konkret spørgsmål eller noget bestemt, du gerne vil blive klogere på. Hvis du ønsker at gå mere i dybden og arbejde med din seksualitet over tid, vil et forløb på tre eller fem sessioner ofte give bedre mulighed for det.
Mellem sessionerne får du øvelser, som du kan arbejde med hjemme. På den måde bliver orgasmetræningen en kombination af vores samtaler og dine egne erfaringer med kroppen mellem sessionerne.
Selvom jeg kalder det orgasmetræning, behøver vores samtaler ikke kun at handle om orgasmer. Vi kan også arbejde med lyst, kropsusikkerhed, at være mere til stede under sex, oralsex eller andre ting, der fylder i dit sexliv.
Det er dig, der sætter retningen. Vi tager udgangspunkt i det, du gerne vil forstå, udforske eller forandre i din seksualitet.
Wellness for mig
Jeg startede hos Katrine, fordi jeg blev nysgerrig på hendes orgasmekursus. Nysgerrig på, hvad det kunne medføre, hvad det var og i det hele taget, hvad det ville sige at gå til sexolog. Egentlig betragtede jeg det som en slags wellness – noget jeg gjorde for mig selv, præcis som hvis jeg dyrkede en anden form for wellness.
Sofia 29 år.
Orgasmetræning – også online og på engelsk
Hvis du ikke har mulighed for at komme til min praksis på Islands Brygge i København, kan orgasmetræning også foregå online via Zoom. Jeg har gode erfaringer med online sessioner, og forløbet fungerer på samme måde som ved samtaler i min praksis.
Samtalerne kan også foregå på engelsk.
Priser på orgasmetræning
1 session: 1.250 kr.
Forløb på 3 sessioner: 3.200 kr.
Forløb på 5 sessioner: 5.000 kr.
Du vælger selv, om du ønsker en enkelt session eller et forløb, og du behøver ikke beslutte dig, før vi har haft vores første samtale.
Jeg anbefaler ofte et forløb, fordi det giver tid og ro til både at arbejde med din seksualitet og afprøve øvelserne mellem vores samtaler.
En session varer 45–60 minutter.
Studierabat
Er du studerende og under 25 år, kan du få studierabat på orgasmetræning. Du skal kunne komme i tidsrummet kl. 11–13 og kunne fremvise gyldigt studiekort.
Forløb på 3 sessioner: 2.200 kr., som betales samlet.
Hvis du efterfølgende ønsker flere sessioner, koster de 800 kr. pr. session.
Ved køb af et forløb skal sessionerne bruges inden for et år fra købsdatoen. Betalingen er bindende.
Læs mine handelsbetingelser