katrineberling.dk

Vibrator Guide – 5 gode grunde til at du skal bruge en vibrator

Magic wand

Som sexolog får jeg ofte spørgsmål omkring brugen af vibrator, hvor lidt eller hvor meget man skal bruge den, og er det muligt at bruge den for meget.

Derfor har jeg samlet 5 gode grunde til, at du skal bruge en vibrator, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger den.

1. Skal den med i dobbeltsengen?

Det er altid godt med noget nyt og spændende. Også når det gælder vores sexliv. Det er nemlig spændingen, der holder passionen ved lige, og den vil de fleste godt bevare så længe som muligt. Så hvis man altid gør det samme, kan det være super sjovt med noget fornyelse ved at tage sin vibrator med i dobbeltsengen. Der findes dog dem, der ikke ønsker at tage vibratoren med i dobbeltsengen, hvilket selvfølgelig også er helt fint. 
Husk, at både kvinden og manden kan få glæde af en vibrator.

OBS: Hvis orgasmen ikke kan komme uden en vibrator, og man derfor altid SKAL have sin vibrator med ind i dobbeltsengen, forsvinder noget af det sjove dog. Vibratoren bliver et fastlåst mønster. Samtidig kan vibratoren blive en måde at ende elskoven på, for nu er vi klart til orgasmen. Orgasmen får altså ikke sit naturlige flow, men bliver mere tvunget frem.

2. Vibrator, den hurtige vej til orgasme

Det er klart, at en vibrator giver dig meget kraftig stimulation meget hurtigt. Det er selvfølgelig med til, at orgasmen for nogen også kommer meget hurtigt. Det at bruge en vibrator bliver altså den lette og hurtige vej til klitorisorgasme.

OBS: Hvis du bruger din vibrator meget, kan du få en forventning om, at orgasmen er noget, der skal komme let og hurtigt.

Glem ikke, at grunden til, at den får dig til komme hurtigt, er, at du bruger en vibrator/maskine.
For mange vil det nemlig være helt naturligt, at når man bruger fingre eller får oralsex, vil det tage længere tid. Det kan for nogen – især dem der har svært ved at tage imod og nyde – være en udfordring.

3. Kraftig klitorisorgasme

Den ofte meget kraftige vibration, der kommer fra vibratoren, vil kunne gøre, at nogen vil føle, at orgasmen også bliver lidt kraftigere. Man kan sige, at en vibrator presser vores krop ind i en orgasme.

Det er dog langt fra det samme som, at vi har været ophidsede. Ja vi kan godt få orgasme uden ophidselse.

OBS: Hvis du bruger din vibrator hver dag, så kan du vende din klitoris til mere og mere stimulation. Du kender det måske fra, når batterierne er ved at dø, så virker den ikke rigtigt mere. Vi bliver altså ofte mindre sensitive, når vi bruger en vibrator for meget. Sker dette, kan du genvinde din sensitivitet ved at tage pauser fra vibratoren.

4. Let at bruge for dig der er single

Det kan være let at bruge en vibrator, når man er alene. Så let at man ikke engang behøver at tage tøjet af, røre ved sig selv eller vaske hænder bagefter. Du kan lægge dig på din seng med alt tøjet på og give dig selv en orgasme meget hurtigt, hvis du kender din krop godt. Især hvis du bruger en meget kraftig en som the Magic Wand.

OBS: Hvis du altid masturberer på den samme hurtige måde med en vibrator, vil du måske skabe et orgasmemønster. Du vender din krop til at komme på en bestemt måde. Det er uhensigtsmæssigt, når du engang skal være sammen med en partner. Samtidig glemmer du at udforske og undersøge dig selv. Du kan nemlig bruge din singletid til at udforske din egen seksualitet og orgasmer hvis du har lyst.

5. Let at bruge sammen med en partner

Hvis man ønsker en klitorisorgasme sammen med sin partner, er det selvfølgelig vigtigt, at ens klitoris bliver stimuleret under sex. Ingen stimulation af klitoris ingen klitorisorgasme. Derfor kan det også være en super god ide at snige en vibrator med ind. Man kan få mange små vibratorer man kan have på sin finger eller evt. i en penis ring.

OBS
Sex skal være sjovt og nydelsesfulgt hele vejen igennem. Men hvis jagten på orgasme kommer til at tage over, så er der noget, der vil gå tabt. Det vil nemlig skabe stress og ofte frustrationer, hvis det ikke lykkes.

Husk på..

at selv om det er dejligt at have en orgasme så er den ikke det eneste, der gør sex godt. Sex kan være skønt og dejligt også uden en orgasme.

Er du nysgerrig på brugen af vibrator?

Køb din vibrator lige her