katrineberling.dk

Træk vejret til bedre orgasmer

Tag en dyb indånding, kom ned i kroppen og mærk efter – din vejrtrækning kan forbedre dit sexliv og dine orgasmer!

At trække vejret burde ikke være så svært. Vi gør det hele tiden uden at tænke over det. Men vi kan faktisk bruge vores vejrtrækning under sex for at opnå mere nydelse og bedre orgasmer.

Her er seks måder, du kan bruge din vejrtrækning på under sex og få bedre orgasmer:

1. Energi følger opmærksomheden

Dette princip stammer fra tantra, og det går ud på, at hvor vores opmærksomhed er, der mærker vi mest. Forestil dig, at din partner berører dine bryster. Ret din opmærksomhed mod brystet, og forestil dig, at du trækker vejret ind i berøringen. Dette forstærker nydelsen og fornemmelserne.

2. Hurtig vejrtrækning øger lyst og ophidselse

Hvis du oplever, at din lyst pludselig falder eller forsvinder under sex, behøver du ikke vente på, at lysten genopstår af sig selv (hvilket den ofte ikke gør). Begynd i stedet at trække vejret lidt hurtigere for at øge din ophidselse.

3. Hold pauser for øget nydelse

Pauser kan være utroligt nydelsesfulde. I stedet for at stræbe efter hurtig tilfredsstillelse, tag pauser. Disse pauser understøttes bedst af langsomme og dybe vejrtrækninger, gerne helt ned i maven eller kønnet. Bliv i pausen, indtil du har lyst til at genoptage aktiviteten.

4. Knæk orgasmen

Hvis du er tæt på at nå klimaks, men ønsker at vente eller opleve en blødere orgasme, træk vejret langsomt og dybt, helt ned i maven. Din ophidselse vil aftage, og det føles som om, orgasmekurven flader ud.

5. Kommunikér gennem vejrtrækningen

Nonverbal kommunikation sker, når vi udtrykker os over for vores partner uden ord. Ved tydeligt at regulere din vejrtrækning kan din partner bruge den som et kompas for din nydelse. Hurtig vejrtrækning indikerer ønske om intens stimulation, mens langsommere vejrtrækning kan signalere behov for blidere berøring.

6. Fremprovoker en orgasme

Ved at trække vejret hurtigt, næsten som at hyperventilere, kan du næsten opnå en orgasme på kommando. Vejrtrækning er en effektiv måde at opbygge ophidselse på. Hvis du har været intim i cirka 20 minutter og ønsker at nå klimaks, øg din vejrtrækning for større sandsynlighed for en intens orgasme. Store orgasmer kræver intens ophidselse.

Hvis du ønsker at fordybe dig i en rejse mod forbedrede orgasmer og en dybere forbindelse til din egen krop, kan du overveje at deltage i et Yoniverser forløb eller et orgasmetræningsforløb.

Det vil  give dig værktøjer til at bruge din vejrtrækning og opnå øget lyst ophidselsen og bedre orgasmer. 

YoniverseOrgasmetræning